Eventyrenes og myternes symbolverden

Eventyr for alle aldre?

” Eventyr er da fine, men er de ikke for børn? ”Hvad skal voksne mennesker bruge eventyr til? ”.

Jeg har mødt mange voksne mennesker, som har sagt sådan, og som har stået uforstående over for eventyrets univers.Langt de fleste voksne mennesker som jeg møder, forbinder eventyr med børn og ser eventyr som overnaturlige fortællinger uden rod i virkeligheden. Men er de nu også det?

Eventyrenes genretræk

Eventyr er overnaturlige fortællinger og rummer mange personer, væsner og ting, som vi ikke kender fra vores hverdag. Ja, bare eventyrets start: Der var engang er i sig selv uvirkelig, for scenen bliver sat i en tid, som ikke er defineret, og som kunne være når som helst. Også stedet for eventyrets handling er udefineret.  I et klassisk eventyr er vi aldrig i Allerød, Slagelse, Frankrig eller på månen, men et eller andet udefinerbart sted. Eventyrene nævner ingen stednavne. Det samme er gældende for personerne; kongen, dronningen, prinsen, prinsessen, den fattige svinedreng eller tiggerpige osv. er allesammen navneløse (for det meste), og hermed kan de være hvem som helst. Personerne møder i handlingen underlige væsener, ofte overnaturlige størrelser som trolde, hekse, feer, talende dyr m. fl., som besidder magiske evner som fx trylleri- noget vi heller ikke ligefrem kender fra vores hverdag.  Disse genretræk er netop det, som gør eventyrene så almenmenneskelige. Den udefinerede tid, det ukendte sted, de navnløse personer og de overnaturlige væsener med deres magiske evner tjener som symboler for forskellige aspekter af menneskelivet.

Men hvad er det så for noget med disse eventyr og deres mærkelige verden? For at svare på det spørgsmål må vi se på eventyrets symbolsprog.

Symbolsproget

Eventyrets sprog er symbolsk, og kan derfor være svært tilgængeligt for os nu om stunder, da vi ikke længere i samme grad som før i tiden fortæller og lytter til eventyr. Man kan hævde, at vi moderne mennesker har mistet evnen til at forstå eventyrenes sprog, da vi ikke længere forstår de forskellige symboler. Hvordan kan vi forstå eventyrenes symbolsprog?

Det kollektive ubevidste og arketyperne

Den schweiziske psykolog C.G. Jung er manden bag begreberne: det kollektive ubevidste og arketyper. Højtsvævende begreber, men dog alligevel meget jordnære som hjælp til en forståelse af eventyrenes symbolsprog.

Det kollektive ubevidste er det ubevidste psykiske materiale, som nedarves fra generation til generation ligesom vores DNA gør det. Fra det kollektive ubevidste opstår arketyperne, som er psykologiske grundtræk, der er fællesmenneskelige. Arketyperne sætter sig spor i det enkelte menneskes handling og udtryk såvel som i vores fælles udtryk såsom religion, kultur, myter og eventyr. Det er derfor, at man ifølge Jung kan støde på eventyr og myter fra vidt forskellige kulturer, som har det samme grundtema og de samme arketyper blot med variationer. Alle kulturer kender fx til eventyr om hekse.

Man kan sige, at det kollektive ubevidste er vores fælles erfaringer, som vi alle har adgang til. Vi kender her i Europa eventyret om den forheksede frøprins, som først får sin sande skikkelse, da han oplever prinsessens kærlighedskys. I Rusland omhandler eventyret Frøprinsessen det samme tema blot med den forskel, at det er en prinsesse, som er den forheksede frø, mens det er den modvillige zarsøn, som må levere kærlighedskysset. Sådan findes der talrige eksempler på eventyr, som omhandler de samme temaer, og det kan ses som et behov for at udtrykke og bearbejde de fællesmenneskelige erfaringer, som vi deler igennem det kollektive ubevidste.

Myten i det moderne samfund

Hvad så med myterne? Har de en plads i den moderne tid?

Eventyrene har stadig en plads i børnenes verden, men med myterne kan det siges at stå værre til, da disse i vores tid synes at være blevet skubbet helt i baggrunden af naturvidenskabelige forklaringer på alle tings sammenhæng. Men myterne taler ligesom eventyr symbolsprog, og er derfor ikke kun forklaringer på fx naturfænomener, men også forklaringer på menneskets indre natur, følelser, tanker, indre splittelse osv. og på menneskers indbyrdes forhold. Uden myternes symbolske fortællinger går vi glip af indsigt og visdom om os selv, andre mennesker og livet, og måske er det netop det, som vi i den moderne tid med alle dens kriser har brug for.

 

Derfor er eventyr og myter så vigtige

Set i lyset heraf er eventyr vanvittige vigtige historier, som vi må huske at fortælle hinanden. Det er i fortællingen og særligt i eventyret, at vi finder en fælles grund at stå på trods forskelligheder. Hvis vi stopper med at videregive eventyrenes og myternes visdom og indsigt fra det kollektive ubevidste, så mister vi måske forbindelsen til os selv og til andre mennesker.

 Jeg ser store potentialer i den mundtlige fortælling, og eventyr og myter rummer i høj grad store potentialer både på individuelt og kollektiv plan. Som individer kan vi styrkes i mødet med arketyperne og vokse psykologisk i mødet med vores egen indre helt, heks, konge, dronning m.fl. og finde styrke og mod til vores egen livsrejse. På det kollektive plan ser jeg i eventyr og myter et stort samlende potentiale i en tid, hvor vi ikke længere har de store fortællinger til at holde kulturer sammen indbyrdes, og hvor forskellige kulturers fortællinger ofte er i modstrid med hinanden og skaber misforståelser og had. Jeg brænder for at skabe bro mellem mennesker, og det mener jeg, at fortællingen og i særlig grad eventyr og myter rummer mulighed for.